Bestillingssystem · Restauranter
Bestillingssystem til restaurant: mange indgange, én bestilling
Et bestillingssystem til restaurant er den side, hvor gæsten vælger sin mad, betaler og sender ordren direkte ud i dit køkken, uden en portal imellem. Selve siden er kun halvdelen af opgaven. Den anden halvdel er alle de steder, gæsten skal kunne finde den: din hjemmeside, Google-profilen, Facebook og Instagram, en QR-kode i posen og den gamle vane med at ringe. Her gennemgår vi kanalerne én for én, hvad der skal ske efter bestillingen, og hvad markedets prismodeller koster dig.
Hvad er et bestillingssystem til restaurant?
Et bestillingssystem til restaurant er software, der tager imod ordrer fra gæsten og sender dem til køkkenet. Gæsten ser dit menukort, vælger størrelse og tilvalg, betaler og får en bekræftelse. Køkkenet får ordren på en skærm eller en bon. Du får pengene udbetalt og kan se, hvem der har bestilt.
Ordet bruges om to forskellige ting, og forskellen betyder meget for din økonomi:
- En portal. En app, hvor mange restauranter står side om side, og hvor gæsten bestiller gennem portalens egen konto. Portalen sender dig ordren og tager en provision.
- Dit eget bestillingssystem. En bestillingsside til restauranten på dit eget navn, gerne på dit eget domæne. Gæsten bestiller hos dig, betalingen går til dig, og kundeoplysningerne lander i dit eget kartotek.
Online bestilling: syv steder, gæsten bestiller fra
Den samme bestillingsside kan nås fra mange indgange. Jo flere af dem, der peger samme sted hen, jo flere ordrer lander hos dig i stedet for i telefonen eller på en portal. Her er kanalerne, og hvad hver af dem kræver af dig.
| Kanal | Sådan kommer gæsten ind | Det skal du gøre |
|---|---|---|
| Egen hjemmeside | En bestil-knap øverst på forsiden, eller bestillingssiden er selve forsiden | Læg bestillingen på dit eget domæne, så gæsten næste gang googler dig og ikke en portal |
| Google-profilen | Bestil-knappen og linket i profilen, når nogen søger på dit navn eller på pizza i byen | Tilføj dit eget link og sæt det som foretrukket til både afhentning og levering |
| Facebook og Instagram | Linket i profilen og i hvert opslag med et tilbud | Brug det samme link hver gang, og gør tilbuddet konkret: en ret, en dag, en pris |
| QR-kode på papir | Flyer i posen, menukort til at tage med, skilt ved disken eller i vinduet | Lad koden pege direkte på bestillingssiden, ikke på din profil hos en portal |
| QR-kode ved bordet | Gæsten scanner ved bordet og bestiller fra sin egen telefon | Kræver, at ordren kan knyttes til et bordnummer. Spørg leverandøren, før du vælger |
| Forudbestilling | Gæsten vælger et tidspunkt senere i dag eller en anden dag | Bestem, hvor langt frem man kan bestille, og hvornår ordren skal vises i køkkenet |
| Telefon | Gæsten ringer, som hun altid har gjort | Sig "du kan også bestille på dit-domæne.dk", og læg en flyer i posen |
Bestillingssystemet er det samme i alle syv tilfælde. Det er kun vejen ind, der skifter.
Telefonen forsvinder ikke helt, og det skal den heller ikke. Men den koster hænder, når der er travlt. Hos Fårup Pizza & Grill var telefonen bestillingssystemet: ordrerne blev skrevet ned i hånden, og den, der stod ved ovnen, skulle også tage røret. Hos Royal Sandwich i Hjørring lå presset i den samme halve time til frokost. I dag vælger gæsterne afhentningstid, når de bestiller online, så ordrerne fordeler sig hen over middagen i stedet for at ramme disken på én gang.
Facebook og Instagram virker bedst, når der er en grund til at klikke. Et opslag om ugens pizza med et link, der går direkte til retten, sælger mere end et pænt billede uden link. Har du ikke tid til at skrive opslagene selv, kan det lægges ud. Se marketing.
Google-profilen: bestil-knappen skal pege på dig
Når nogen googler din restaurant, er Google-profilen ofte det første, de ser: adresse, åbningstider, billeder, anmeldelser og en knap til at bestille. Hvilket link der ligger bag den knap, er ikke ligegyldigt. Peger den på en portal, lander gæsten dér, selv om hun ledte efter dig.
Ifølge Googles egen vejledning kan udbydere, der har en godkendt relation til din virksomhed, få deres bestillingslinks vist automatisk på profilen. Du kan selv tilføje dit eget link og vælge, hvilket link der er foretrukket, hver for sig til afhentning og til levering.
Kilde: Google Virksomhedsprofil Hjælp: Administrer onlinebestillingsmuligheder
- 1. Åbn profilen. Søg på din restaurants navn, mens du er logget ind med den Google-konto, der ejer profilen.
- 2. Find indstillingerne for onlinebestilling. Her ser du de links, der står på profilen i dag, også dem du ikke selv har sat på.
- 3. Tilføj dit eget link. Vælg "Tilføj et link", og indsæt adressen på din bestillingsside.
- 4. Gør det til favorit. Vælg "Angiv som favorit", og sæt det som foretrukket til både afhentning og levering.
- 5. Tjek åbningstiderne. Står der én ting på Google og en anden på din side, ringer gæsten for at spørge, eller hun bestiller et andet sted.
Hos WalletPlus sætter vi bestillingslinket på profilen for dig, og åbningstiderne kan følge med fra bestillingssystemet ud på Google. Læs mere om Google-profilen.
QR-bestilling: på flyeren, i posen og ved bordet
QR-bestilling dækker over to forskellige ting, og det er værd at holde dem adskilt.
- QR-koden, der fører til bestillingssiden. En QR-kode er et link, man kan scanne. Den kan stå på en flyer i posen, på menukortet til at tage med, på disken eller i vinduet. Den virker med ethvert bestillingssystem, der har sin egen adresse, og den er den billigste måde at flytte en gæst fra telefonen eller en portal over på din egen side. Havanna Pizza Bar i Holstebro bruger QR-koder og flyers, der sender gæsterne direkte til webshoppen.
- QR-bestilling ved bordet. Gæsten scanner en kode på bordet, bestiller og betaler fra sin egen telefon, og maden bliver bragt ud til bordet. Det kræver mere af systemet: ordren skal have et bordnummer, køkkenet skal kunne se det, og du skal beslutte, om gæsten betaler med det samme eller til sidst.
Overvejer du bestilling ved bordet, så spørg leverandøren om tre ting: Kan ordren knyttes til et bordnummer? Kan gæsten bestille flere gange på samme regning? Og hvordan ser det ud for den, der skal bære maden ud?
Hvad sker der efter bestillingen?
En god bestillingsside kan stadig tabe ordren på vejen. Det er bagenden, der afgør, om gæsten kommer igen. Fire ting skal virke hver gang.
- Køkkenet får ordren med det samme. På en køkkenskærm med lyd og på en bon fra printeren, gerne samtidig. Skærmen bør blive ved med at give lyd, til nogen har set ordren, og tabletten bør vågne af sig selv, når der kommer en. Har du flere printere, kan pizzaen gå til ovnen og drikkevarerne til baren.
- Gæsten ved, hvor ordren er. En besked, når ordren er modtaget, og en, når den er klar. Ved levering et link, hun kan følge med på. Det sparer de opkald, der starter med "hvor bliver maden af?".
- Pengene kommer ind. Kort, MobilePay, Apple Pay og Google Pay. Mobilbetaling fylder meget: i WalletPlus’ Restaurant-modul betales 53 % af ordrerne med kort, 39 % med Apple Pay og 5 % med Google Pay. Kontant ved afhentning er 4 % og kan slås fra.
- Kunden lander i dit kartotek. Navn, mail og telefon hænger på hver ordre. Så ved du, hvem der bestilte i går, og du kan skrive til dem, der har sagt ja til det. På en portal er det portalen, der har den relation.
Bestilling til senere hører også til bagenden. En ordre til i morgen klokken 12 skal ikke ringe i køkkenet i dag. Den skal dukke op, når den skal laves. Har du mange forudbestillinger, så spørg, hvordan systemet viser dem.
Har du et kassesystem, kan ordrerne fra bestillingssystemet ofte sendes videre til det, så dagens salg ligger samlet. Spørg til netop dit system. Se køkkenskærm og bonprint og integrationer.
Hvad koster et bestillingssystem til restaurant?
Der findes tre prismodeller i markedet. Hver af dem kan være det rigtige valg. Det afhænger af, hvor mange ordrer du har, hvor store de er, og hvad der er med i prisen.
| Model | Sådan betaler du | Det får du typisk med | Spørg om |
|---|---|---|---|
| Provision på en portal | En procent af hver ordre, ofte forskellig for afhentning og levering | Synlighed i portalens app og ofte levering med portalens bude | Satsen for afhentning og levering, hvem der har kundeoplysningerne, og hvad du må i dine egne kanaler |
| Fast månedspris | Et fast beløb om måneden, ofte plus oprettelse. Kortgebyrer kommer typisk oveni | Bestillingsside og ordreapp. Opsætning, udstyr og marketing er ofte ekstra | Oprettelse, udstyr, kortgebyrer, SMS og opsigelsesvarsel |
| Procent af omsætningen | En procent af det, der sælges gennem systemet | Varierer fra ren software til opsætning, udstyr og drift | Hvad satsen dækker, om kortgebyrer er med, og hvad der koster ekstra |
Portalernes satser aftales individuelt og er ikke offentlige.
Regneeksempel med antagne tal. Hvad et online bestillingssystem koster, afhænger mest af, hvor mange ordrer der går igennem det. Her er en portal og en fast månedspris ved 200, 400 og 800 onlineordrer om måneden med en gennemsnitlig ordre på 250 kr. Satserne er antaget til eksemplet og er hverken WalletPlus’ eller en bestemt udbyders priser. En procentmodel afhænger helt af satsen, så bed om den på skrift og læg den ind i samme regnestykke.
| Model med antaget sats | 200 ordrer | 400 ordrer | 800 ordrer |
|---|---|---|---|
| Portal, 30 % provision | 15.000 kr. | 30.000 kr. | 60.000 kr. |
| Fast pris, 500 kr. plus 1,5 % i betalingsgebyrer | 1.250 kr. | 2.000 kr. | 3.500 kr. |
Pr. måned, ekskl. moms. Provisionen vokser i takt med salget, den faste pris næsten ikke. Men portalen giver også synlighed og ofte bude, som et eget system ikke gør, og den faste pris ser billigst ud på papiret, indtil opsætning, udstyr, SMS og din egen tid er regnet med.
Et rigtigt eksempel: Havanna Pizza Bar brugte før en bestillingsplatform, der tog 5 % af hver ordre og 500 kr. om måneden. Kortgebyrerne kom oveni, og opstarten med udstyr kostede 4.000 kr. Regnet på det samme salg betaler Havanna i dag 56 % mindre i gebyrer hos WalletPlus, og de gamle kortgebyrer er ikke engang regnet med.
WalletPlus’ egen model er omsætningsbaseret: vi bliver betalt af den omsætning, vi håndterer. Prisen får du på skrift efter en gennemgang af din forretning. Se, hvordan den bliver til, på prissiden, eller regn på din egen forretning i vækstberegneren.
Sådan ser et bestillingssystem fra WalletPlus ud
WalletPlus er en vækstpartner, ikke et kassesystem. Vi bygger din egen bestillingsside, sætter den op og hjælper dig med at sælge mere på den. Har du et kassesystem, lægger vi os oven på det.
- Din side, dit domæne. Bestillingen ligger på dit eget navn. I Restaurant-modulet kører 3 ud af 4 af vores kunder på deres eget domæne.
- To måder at bestille på. Den klassiske menuside med hele kortet på én side, og et guidet flow, der stiller ét spørgsmål ad gangen. Kurv, betaling og køkken er de samme.
- Vi sætter det op. Vi henter menukortet fra din nuværende side eller udbyder og sætter det hele op. Du kan prøve flowet, som gæsten ser det, med det samme.
- Køkken og levering. Køkkenskærm og bonprint på Epson, Star, Sunmi og almindelige ESC/POS-printere. Kør selv i egne zoner på postnummer, eller lad Wolt Drive hente maden hos dig.
- Gæsterne kommer igen. Kundeklub med point og tilbud, og kampagner på SMS og mail til dem, der har bestilt hos dig. Se kundeklubben.
Se, hvad det har givet restauranter, der startede samme sted som dig. Hos Vivild Pizza, hvor alt før foregik over telefonen, gik de fra 39 onlineordrer den første måned til 158 om måneden. Hos Fårup Pizza & Grill kommer 78 % af ordrerne fra gæster, der har bestilt før. Alle vores cases ligger under cases.
Tjekliste
Otte spørgsmål, før du vælger bestillingssystem
01
Hvis domæne?
Ligger bestillingen på dit eget domæne eller på leverandørens? Det afgør, hvem gæsten googler næste gang.
02
Hvem ejer kundelisten?
Kan du se, hvem der har bestilt, og skrive til dem, der har sagt ja? Kan du tage listen med, hvis du skifter?
03
Hvilke betalinger?
Kort, MobilePay, Apple Pay og Google Pay. Og kan kontant slås til og fra?
04
Hvordan lander ordren i køkkenet?
Virker det med den printer og tablet, du har i forvejen? Bliver skærmen ved med at give lyd, til nogen har set ordren?
05
Hvad får gæsten at vide?
Besked, når ordren er modtaget og klar, og et link at følge leveringen på.
06
Kan man bestille til senere?
Og dukker forudbestillinger op i køkkenet, når de skal laves, og ikke når de blev bestilt?
07
Hvad koster det samlet?
Oprettelse, månedspris eller procent, kortgebyrer, SMS, udstyr og opsigelse. Få det hele på skrift.
08
Hvem hjælper, når det brænder?
Kan du ringe en fredag aften? Og hvem sætter menukortet op, så du ikke skal taste det selv?
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er et online bestillingssystem til restaurant?
Det er restaurantens egen bestillingsside, hvor gæsten vælger mad, betaler og sender ordren direkte til køkkenet. I modsætning til en portal ligger den på dit eget navn, og kundeoplysningerne lander hos dig. De fleste bruger det til afhentning og levering, mange også til bestilling til senere.
Hvad koster et bestillingssystem til restaurant?
Markedet har tre modeller: provision pr. ordre på en portal, fast månedspris (ofte plus oprettelse og kortgebyrer) og en procent af omsætningen gennem systemet. Hvad der er billigst, afhænger af dit antal ordrer og af, hvad der er med i prisen. Regn altid på dit eget salg, og få den samlede pris på skrift.
Hvad er forskellen på et bestillingssystem og en portal?
En portal er en app med mange restauranter, hvor gæsten bestiller gennem portalen, og hvor du betaler provision af ordren. Et eget bestillingssystem er din egen side, hvor gæsten bestiller direkte hos dig. Mange restauranter bruger begge dele, og med Wolt Drive kan Wolts bude også køre ordrer fra din egen side.
Kan gæsterne bestille via en QR-kode?
Ja. En QR-kode er et link, der kan scannes, så den kan pege direkte på din bestillingsside fra en flyer, posen, disken eller vinduet. Bestilling ved bordet med QR kræver desuden, at ordren kan knyttes til et bordnummer, så spørg leverandøren om det, før du vælger.
Hvordan får jeg en bestil-knap på min Google-profil?
Gå til profilens indstillinger for onlinebestilling, tilføj linket til din bestillingsside, og sæt det som foretrukket til afhentning og levering. Tjek samtidig, om der står gamle links fra udbydere, du ikke bruger mere. Hos WalletPlus sætter vi linket på for dig.
Skal jeg have et kassesystem for at bruge et bestillingssystem?
Nej. Et bestillingssystem kan køre for sig med sin egen køkkenskærm og bonprinter. Har du et kassesystem, kan ordrerne ofte sendes videre til det, så salget ligger samlet. Spørg til netop dit system.
Kan gæsten bestille til et senere tidspunkt?
Det bør et bestillingssystem kunne. Gæsten vælger et tidspunkt senere i dag eller en anden dag, og ordren dukker op i køkkenet, når den skal laves. Hos Havanna Pizza Bar kan gæsterne bestille op til syv dage frem.
Hvordan får jeg gæsterne til at bestille online i stedet for at ringe?
Gør linket synligt alle steder: Google-profilen, hjemmesiden, sociale medier og en flyer med QR-kode i posen. Sig det i telefonen, og giv gerne en grund til at prøve, fx et tilbud på første onlineordre. Hos Royal Sandwich bestiller frokostgæsterne nu med et afhentningstidspunkt, så telefonen ikke ringer midt i køen.
Næste skridt
Lad os kigge på dine kanaler
Vi gennemgår, hvor dine gæster bestiller i dag, hvad det koster dig, og hvad en egen bestillingsside kunne flytte. Gennemgangen er uforpligtende, og du får regnestykket, uanset hvad du beslutter.